Hvad er kemisk afhængighed?
- når alkohol og/eller medicin overtager dit liv

En folkesygdom med store konsekvenser
En person, som er afhængig af alkohol, medicin eller andre stemningsændrende stoffer, har både en fysisk og psykisk afhængighed.

Hvis man bliver så bundet til at anvende et ”stof” (f.eks. alkohol), at man fortsætter anvendelsen på trods af de negative konsekvenser fysisk såvel som psykisk, mentalt og socialt, da er man blevet afhængig af stoffet. Det spiller ingen afgørende rolle hvilke mængder, der bruges.

Dette forløb kan være snigende over relativ lang tid, som det f.eks. ofte ses ved alkohol, men afhængigheden og tabet af kontrol kan også indtræffe pludseligt og efter blot få måneder eller indenfor en kortere periode f.eks. ved brug af kokain.

Alkoholafhængighed er den hyppigste - og så langt - den mest alvorlige kemiske afhængighed såvel i Danmark som i resten af den vestlige verden.

Den efterfølgende beskrivelse af mekanismerne omkring og forløbet af en kemisk afhængighed har dog også gyldighed for afhængighedsskabende medicin som især benzodiazepiner (nerve- og sovemedicin), og de illegale narkotiske stoffer (hash, heroin, kokain m.v.).

Man plejer at tale om 3 tydelige tegn på afhængighed:

Kontroltab, man kan ikke styre længden eller mængden af alkoholindtagelsen på trods af de negative konsekvenser.

Tolerance, - neurofysiologiske mekanismer: alle afhængighedsskabende stoffer forstyrrer (øger eller reducerer) hjernens naturlige signalstoffer, som ved nervekontakterne (synapser) formidler nerveimpulser. Denne påvirkning sker også i den del af hjernen, som man plejer at kalde belønningssystemet. Belønningssystemets vigtigste opgave er at sikre vores overlevelse. Når vi har behov for mad, væske eller sex, oplever vi et psykisk og fysisk ubehag med rastløshed, irritabilitet og aggressivitet. Det er en tilstand, der kan bringe os til at foretage de mest grænseoverskridende handlinger. Vi vil gøre næsten hvad som helst, for at behovene bliver tilfredsstillet. Ved at spise og drikke forsvinder ikke blot det fysiske ubehag, men der indtræder samtidigt en tilstand af psykisk velvære i form af ro og afslappethed. Det, der kendetegner alkohol og andre stemningsændrende stoffer, er netop, at de kan aktivere belønningssystemet. Når denne aktivering finder sted, udløses der velvære, som kan stige til eufori afhængigt af, hvor kraftigt det enkelte stof påvirker systemet. Når således alkohol har stimuleret belønningssystemet, oplever man en positiv effekt, som dog snart forsvinder, og hos nogle efterfølges af ”kravet” efter en ny stimulans (”craving”). Ofte skal doseringen forøges for at opnå samme effekt som tidligere (toleranceøgning). I de sene stadier kan dog ses nedsat eller ændret tolerance.

Abstinens: når alkoholmængden i kroppen reduceres opleves svedeture, rysteture, forhøjet puls og blodtryk, uro, angst, rastløshed, muskelsmerter m.v.

- abstinens og afgiftning: når den regelmæssige stimulering af belønningssystemet hører op (holder op med at drikke) opleves dels et krav om gentagelse af den positive oplevelse dels udløses funktioner, som hjernen har indbygget for at undgå overstimulering af belønningssystemet. Effekten bliver abstinens - en meget ubehagelig og i visse tilfælde en livstruende tilstand. Den afhængige føler sig syg og svag, får svedeture og måske rysteture, oplever angst og søvnforstyrrelser. Der kan optræde krampeanfald og hallucinationer.

Hvis den alkoholafhængige oplever hallucinationer efter nogle dages ”stoffrihed”, kan det være tegn på delirium tremens - en meget alvorlig tilstand, som kræver øjeblikkelig behandling.

Abstinenssymptomer skal behandles i en professionelt tilrettelagt afgiftning. Der gives forskellige medikamenter, som dæmper angst og uro og medicin mod eventuelle kramper. Herudover gives et alment beroligende middel, hvis virkninger ”klinger” af over længere tid end det ”stof”, der behandles for, og som man derved kan reducere i langsommere takt og på den måde formindske abstinenssymptomerne betydeligt. Som oftest behandles også med tiamin for at forhindre visse hjerneskader.

Somme tider bruges også øreakupunktur, som har en beroligende og angstdæmpende virkning, og som mindsker ”krav-fænomernet” (craving). Den akutte afgiftning behandler ikke selve afhængigheden.

For at komme afhængigheden til livs kræves terapeutiske indsatser, som kan give den afhængige den fornødne viden, indsigt i og forståelse for sin situation og redskaber til at gennemføre de nødvendige forandringer.

Det kan ske gennem en Minnesota-behandling, under døgnindlæggelse eller ambulant (behandling om dagen eller om aftenen)

News and Sponsors